Aldo Palazzeschi: Perelàs lov, 1911

Aldo Palazzeschi: Perelàs lov (Il codice di Perelà, 1911).

Oversat fra italiensk af Majse Aymo-Boot

 
 

Perelà er en mand af røg. Han steg ned i morgenlyset fra den sorte livmoder da han ikke længere kunne høre stemmerne fra sine tre mødre, Pena, Rete og Lama. Han kommer gående i lange skinnende støvler på landevejen, da han bliver passet op af kongens garde, som bringer ham ind til kongens by. Her bliver han modtaget med stor forundring og begejstring ved hoffet, man giver ham navnet Perelà, og det besluttes at han skal forfatte landets nye grundlov. Men senere vender folkestemningen og Perelà bliver anklaget for mord og kastet i fængsel.

 Her møder han den kongelige livgarde.
 

Den sorte livmoder.

 
Pena! Rete! Lama! Pena! Rete! Lama! Pe…Re…La…
– Er De tilfældigvis en mand?
– Nej. Jeg er en stakkels gammel kone.
– Det er sandt, det er sandt, ja, De har ret, De er en stakkels gammel kone og det er mig der er en mand.
– Hvad er De, hr.?
– Jeg er…jeg er…meget let…jeg er en meget let mand; og De er en stakkels gammel kone: ligesom Pena, ligesom Rete, ligesom Lama, de var også gamle koner. Kunne De sige mig om det man ser dernede for enden af vejen er byen?
– Ja.
– Det man ser dernede… er det monstro Kongens hus?
– Nej, det er byporten. Kongens hus ligger i midten, og det er omkranset af mure, og det er bevogtet af vagter. De borgere dér myrder ofte deres konge. For tiden sidder Kong Torlindao. Skal De til byen, hr.?
– Ja.
– De er der snart. Hvor kommer De fra?
– Deroppefra.
– Har man aldrig set Dem i byen før?
– Det er første gang jeg tager derind.
– Se der, se der, kan De se den støvsky der nærmer sig? Det er kongens livgarde, det er det ridende politi, de er ude for at patruljere omgivelserne, jeg hilser Dem, farvel, farvel hr., hvis de så mig sammen med Dem kunne de blive mistænksomme, hvis de udspørger Dem så vid at svare, De vil nok påkalde sig deres opmærksomhed. Farvel god rejse.
 
 
– Så du hvordan vi dækkede ham med støv? Man kunne ikke længere se hvad han var for én.
– Da vi var tæt på syntes jeg at jeg så ham forsvinde.
– Forsvinde?
– Det er rigtigt, det syntes jeg også.
– Men det der var ikke nogen mand, at I ved det!
– Hvad var det så, lad os høre?
– Det lignede en sky.
– Vi dækkede ham med støv, det er os der ligner en sky, min kære, på denne her forbandede vej!
– Nej, nej, jeg så ham før vejen blev fyldt med støv, det var en mand af røg!
– Idiot!
– Hold op, en mand af røg, det må have været en æselsteg, du tog fejl.
– Jeg så hans sko ganske tydeligt.
– Han havde blanke støvler på ligesom vores officerer.
– Men en gammeldags ridder i så fald.
– Lad os standse et øjeblik.
– Hvorfor vender vi ikke om?
– Hvorfor skulle vi det?
– For at se ham, for at udspørge ham i det mindste.
– Jeg tager under ingen omstændigheder et eneste skridt til.
– Lad os vædde.
– Hvad?
– Hvad I vil.
– Et par støvler ligesom dem dit gammeldags æsel havde på, modeæsel!
 
 
Pena! Rete! Lama! Pena! Rete! Lama! Pe…Re…La…
– Hør, gode herre, hvor skal De hen?
– Til byen.
– Kunne De sige os lidt om hvad De er for en slags væsen?
– Jeg er … meget… en mand.
– De er meget lidt en mand, det eneste menneskelige ved Dem er Deres sko.
– Hvor kommer De fra?
– Deroppefra.
– Den er god med Dem, gode herre, ved De hvem De taler med?
– Med Kongens livgarde.
– Udmærket, så ved De også at det ikke nytter at give os en sludder for en sladder.
– Lad os spørge ham hvad han er lavet af.
– Spørg ham selv, din tåbe.
– Hvad er De lavet af, hr.?
– Jeg er… meget let.
– Det jeg mente var: af hvilket materiale er Deres krop dannet?
– Røg.
– Der kan du selv se! Jeg sagde det jo! Det er en mand af røg. En mand af røg! Røg! Røg! Røg!
– Ti stille barn, hvis du ikke selv vil gå op i røg.
– Men han har ret!
– Hvorfor være så stædig?
– Kan I ikke se det alle sammen?
– Røg! Røg! Røg!
– Ti stille…
– Men det er jo rigtigt, han har ret.
– Det væddemål ligger jer meget på sinde.
– Hvor er de dog smukke, de sko!
– Ti stille…
– Men det nytter ikke, når det nu er sandt.
– Røg! Røg! Røg!
– Det ser vi alle.
– Skal vi tage hen og fortælle Kongen det?
– Lad os tage hen og fortælle Kongen det.
– Ja ja, lad os det.
– Det vil måske behage ham at se ham.
– Gad vide hvad han vil sige!
– En mand af røg!
– Røg! Røg! Røg!
 

Her er Perelà til te hos hofdamerne.
 

Te.

 

– Vi er alle meget smigrede, ikke sandt, kære veninder?
– Meget!
– Alle!
– Aldeles!
– Uendeligt.
– Jo!
– Ja!
– Sandelig!
– I den grad!
– Vi er meget smigrede over at træffe, hr. Perelà…
– En mand som Dem!
– Kan De tænke Dem, Kongen har bedt os modtage Dem med stor hæder.
– Med den største hæder.
– Som det er længe siden man har brugt over for nogen her ved hoffet.
– Kongen.
– De vil være en stråleglans over hans Kongerige.
– Den eneste.
– Og han har meddelt os at uanset hvad De måtte ønske, kan vi ikke sige nej til Dem.
– Hvorfor fortæller du ham det? Det var dumt af dig, man ved jo aldrig…
– Men De vil være beskeden, ikke sandt?
– Åh! Yderst beskeden skal du se.
– Han vil være sådan som han finder det for godt at være.
– Vi regner fra nu af med Deres finfølelse.
– Hvordan kan vi vække hans interesse?
– Hvis vi begynder at kede Dem, så sig endelig: Nu er det nok. Vi er her for at føje Dem, ikke sandt, kære veninder?
– Selvfølgelig!
– Naturligvis!
– Jovist.
– Javist.
– Jo, jo.
– Ja, ja.
– Hvordan kan vi vise vores hengivenhed over for Dem?
– Vi ved allerede alt om Dem, de bør også vide noget om os.
– Er det sandt hr. Perelà, at De skal forfatte den nye lov for vores land?
– Jamen selvfølgelig, hørte du ikke det i går aftes?
– De sagde ikke at han skrev den, de sagde bare at han skulle hjælpe ministeren og kong Torlindao.
– Nej frue, de sagde at han skrev den han skrev den han skrev den.
– Udmærket, han skrev den han skrev den, jeg er komplet ligeglad.
– Du sagde at han ikke skrev den, han skrev den.
– Kære veninder, det er et nyttesløst sprøgsmål, hvis han skriver den vil vi få det at vide: ti stille. Vores nuværende love, hr. Perelà, har brug for en helt tilbundsgående fornyelse: Der bliver kun talt ganske lidt om kvinden i den gamle Lov, og det er en fejl, kvinden bør indtræde på mange flere områder, det er nødvendigt for at tingene kan komme til at gå som de skal; d’herrer mændene forstår næsten ingenting.
– Overhovedet ingenting.
– Og de lader som om de forstår det hele.
– En kop te?
– Teen.
– Teen.
– Her er den.
– Hr. Perelà.
– Skal De have?
– Vil De smage?
– Vil De have?
– Må jeg?
– Se hvordan han drikker!
– Han tager en tår af hver eneste kop.
– Hvor er De venlig!
– Hvor sødt!
– Også af min, ikke?
– Og af min?
– Og slet ikke noget af min?
– Jeg vil drikke af denne kop nu.
– Og hvorfor er du bagud?
– Hr. Perelà, drik ikke hendes te!
– Hvad har hun gjort ved den?
– Prøv og smag hvor bitter den er! Hun gav ham den uden sukker!
– Modbydeligt!
– Uvenligt og obsternasigt!
– Respektløst respektløst respektløst!
– Kan De lide den?
– Kan De virkelig?
– Åh!
– Han drikker også hendes te!
– Men så er De altså en mand som alle andre?
– Oh! Bedre end de andre, min kære.
– Jeg ville aldrig have troet at jeg virkelig skulle møde en mand af røg.
– Og byde ham på te.
– Og se ham drikke den!
– Da man bebudede Dem i byen i går nægtede jeg at tro det.
– Jeg var en af de sidste som ville tro det, men nu… her er De …
– Jeg har altid elsket røg og det forundrede mig ikke det mindste.
– Jeg har også altid været helt i ekstase over røg. I ved, fra vinduet i min svigermors villa kan man se en stor skorsten fra et værksted, og når jeg er på besøg dér har jeg tilbragt hele timer med at sidde og følge røgens flugt. En dag så jeg røgen komme ud fra skorstenens læber som ånde, som om den talte med en person meget langt væk og anstrengte sig for at blive forstået: ha! pha! lha! En anden dag så jeg en lang række af ungpiger, som holdt hinanden i hånden, komme op, kan I huske de damer man klippede af avispapir dengang vi var små … som hang sammen i hænderne …
– Perelàs hustruer.
– Og da jeg hørte at der var kommet en mand af røg til byen blev jeg ikke det mindste forundret, jeg sagde straks: Ha! Dem har jeg da set i tusindvis af fra min svigermors vindue. Tillader De hr. Perelà at jeg stryger Dem lidt her over armen? Mærk, mærk, kære veninder, han er blødere end det blødeste fløjl, mærk.
– Åh!
– Utrolig fløjlsblød.
– Det er umuligt!
– Det er jo sensationelt!
– Min gud!
– Hvilken blødhed!
– Mærk dog, mærk!
– Prøv og mærk her, prøv og mærk her.
– En svane.
– En blid sky.
– Eller en af de store røgskyer der kommer op af lokomotiverne.
– Prøv og mærk lige her, her her.
– Hvor er du uforskammet!
– Før det brændte, hr. Perelà, må Deres tøj have været af vidunderligt fløjl.
– Åh! Højrødt! Glødende som …
– Ti stille dit lille fjols.
– Og nu så gråt…
– Et truende dun.
– Hvorfor truende, min kære?
– De ser så reel ud.
– Og god.
– Og venlig…
– Jeg kunne ikke sove i nat fordi jeg lå og tænkte på Dem, sig mig hr. Perelà, sig mig, kunne De heller ikke sove?
– De skal ikke svare hende, hun prøver bare at gøre Dem forlegen.
– Ved du ikke at han aldrig sover!
– Ja, efter hans forvandling!
– Jeg vil heller aldrig sove mere.
– Men så ti dog stille for en gangs skyld! Vores kære veninde Markisen af Bellonda er en blid og mild skabning, men hun har sådan et melankolsk væsen at De bliver offer for hendes sværmerier hvis De lytter til hende.
– Lad os hellere fortælle en historie.
– Men en let, let historie… sådan som De kan lide det.
– Vil det lykkes os at more Dem?
– Hvis vi keder Dem, så sig det straks og vi holder op.
– Har De brug for noget?
– Vil De have mere te?
– En sandwich?
– Et stykke fyldt chokolade?
– I går underholdt d’herrer mændene Dem sikkert med et hav af emner, men vi… stakkels kvinder, vi har så få …
– Til en mand som ham.
– Hvad skal det betyde?
– Det skal betyde at …
– Ti stille, dit fjols, hvad ved du om det?
– Vi vil hver især lede efter… efter det allerletteste i bunden af vores sjæl. Og hvis vi alle sammen fortæller det samme, så tilgiv os, vi er så udelukkede… D’herrer mændene kan sætte sig selv på en piedestal med deres begavelse, deres snilde, deres penge, men vores eneste lille privilegium er skønhed. Politikken tillader ikke et eneste pennestrøg i vores farve i sit maleri, og religionen lader os kun være en del af rammen.
– Vi kan ikke forrette messen.
– Videnskaben har ingen tillid til os … og kunsten… hvis det ikke er sangkunst så …
– Zoe kan begynde. Hun har altid forrang. Som De kan se, hr. Perelà, overgår hun langt os alle i skønhed, hun anses for at være den smukkeste kvinde i kongeriget. Kom så Zoe, begynd.

Reklamer

Opskrifter fra det futuristiske køkken

F. T. MARINETTI OG FILLÌA: OPSKRIFTER FRA DET FUTURISTISKE KØKKEN

Heroisk vintermåltid

Soldater, som kl. 3 en januareftermiddag skal stige op i lastbilen for at stille sig i skudlinjen kl. 4, eller gå i luften for at bombardere byer eller angribe fjendtlige tropper, vil søge forgæves efter den perfekte forberedelse i såvel kærlighedsbreve som i en mors, en hustrus eller et barns smertefulde kys. En drømmende spadseretur er lige så uegnet. Uegnet er ligeledes læsningen af en knaldroman.

Bænk i stedet disse soldater om bordet, hvor de vil få serveret ”kolonifisk i trommehvirvel” og ”råt kød sønderrevet af trompetstød”.

KOLONIFISK I TROMMEHVIRVEL: kogt multe som har trukket et døgn i en sovs af mælk, likør, kapers og rød peber. Inden serveringen åbnes den og stoppes med syltede dadler alterneret med rondeller af banan og skiver af ananas. Den vil blive spist til lyden af en ubrudt trommehvirvel.

RÅT KØD SØNDERREVET AF TROMPETSTØD: udskær en perfekt terning af oksekød. Gennemnål den med elektrisk strøm og lad den trække et døgn i en blanding af rom, cognac og hvid vermuth. Tag den op af denne blanding og server den på en seng af rød peber, sort peber og sne. Hver mundfuld tygges grundigt et minut og adskilles af voldsomme trompettoner blæst af den spisende selv.

Til forblivherej får soldaterne serveret modne dadelblommer, granatæbler og blodappelsiner. Mens disse forsvinder i mundene vil blide dufte blive spredt i salen med forstøvere: roser, jasmin, kaprifolium og akacie, hvis dekadente og nostalgiske sødme brutalt afvises af soldaterne, som lynsnart tager deres gasmasker på.

I det de tager af sted nedsvælger de en eksplosionihalsen, en tørdrik bestående af en kugle af parmesanost opblødt i marsala.

Musikalsk efterårsmåltid

I en halvt skjult jægerhytte i en grønblågylden skov sætter to par sig ved et rustikt bord lavet af egestammer. Det hurtige blodfyldte tusmørke ligger for døden under bælgmørkets enorme vom som under en regnfuld og næsten flydende hval.

Mens de venter på kokken, en bondekone, vil vindens fløjten i dørens hængsler til venstre for de spisende passere over det endnu tomme bord som den eneste føde.

En lang slebet sukkende lyd fra en violin, strøget af bondekonens rekonvalescente søn i værelset til højre, vil duellere med denne fløjten.

Så et minuts stilhed. Så to minutters kikærter i olie og eddike. Så syv kapers. Så femogtyve kirsebær i likør. Så tolv små stegte kartofler. Så et kvarters stilhed under hvilken mundene skal fortsætte med at tygge på tomheden. Så en slurk Barolovin som holdes i munden i et minut. Så en stegt vagtel til hver af de spisende, som skal se på den og snuse intenst til den uden at spise den. Så fire lange håndtryk til bondekone-kokken og alt forsvinder i skovens mørke vind regn.

Officiel middag

Den futuristiske officielle middag undgår de alvorlige fejl som forgifter alle officielle banketter:

FOR DET FØRSTE: den pinlige tavshed som opstår på grund af manglende harmoni mellem bordfællerne.

FOR DET ANDET: konversationens tilbageholdenhed som følge af den diplomatiske etikette.

FOR DET TREDJE: gnavenhed på grund af verdens uløselige problemer.

FOR DET FJERDE: grænsehadet.

FOR DET FEMTE: retternes intetsigende begravelseslignende banale lave tone.

Til den futuristiske officielle middag som skal finde sted i en stor sal dekoreret med enorme paneler af Fortunato Depero vil Latterbrøleren, uden at rejse sig, tage ordet efter en hurtig omdeling af polydrikke og imellemto. Latterbrøleren er en middagsgæst som ikke tilhører noget diplomatisk korps eller politisk parti, men som er udvalgt blandt de yngste og mest intelligente parasitter på aristokratiet og kendt for sit tilbundsgående kendskab til sjofle vitser.

Latterbrøleren indretter sig efter graden af gnavenhed der skal bekæmpes og vil straks med dæmpet stemme fortælle tre yderst sjofle vitser, men uden selv at forfalde til vulgaritet. Når først en løbeild af latterudbrud er sprunget fra hoved til hoved blandt de spisende, vil en pjasket semuljegrød af tapioka og mælk blive serveret i en suppeterrin fra et kloster for at spotte og bortjage enhver form for diplomati og tilbageholdenhed. Derpå følger:

  1. ”Kannibalerne indskriver sig i Genève”: en ret af forskellige slags råt kød som man skærer af som man har lyst til og krydrer ved at dyppe i små skåle med olie, eddike, honning, rød peber, ingefær, sukker, smør, risotto med safran og gammel barolo.
  2. ”Folkeforbundet”: små sorte pølser og horn af chokolade der svømmer rundt i en creme af mælk, æg og vanille (denne ret vil blive nydt mens en tolvårig negerdreng, som på forhånd er gemt under bordet, vil kilde damernes ben og nive dem i ballerne).
  3. ”Den solide traktat”: et flerfarvet slot af nougat med bittesmå bomber af krudt som eksploderer i takt og fylder salen med den typiske duft af kamp.

Ved denne forblivherej træder Direktøren for den officielle middag ind, og med mange affable undskyldninger beder han gæsterne om at vente på ankomsten af den for længst annoncerede men af forhindringer, bilulykker og togafsporinger forsinkede paradisiske frugt, plukket på Ækvator, og på den isdessert som ulykkeligt nok var så dristigt konstrueret at den kort forinden styrtede sammen i køkkenet.

De hånlige og ironiske kommentarer som Direktørens undskyldninger modtages med er dårligt nok døet hen før denne igen viser sig i døråbningen for at gentage sine undskyldninger. Dette står på i en halv time.

Ind kommer så, i stedet for den mirakuløse frugt, den sædvanlige dranker som er blevet fisket op samme aften fra rendestenen og med magt bragt ind til den officielle middag.

Logisk nok vil han bede om noget mere at drikke. Man vil give ham et udvalg af de bedste italienske vine både i kvalitet og kvantitet, men på én betingelse: at han taler i to timer om de mulige løsninger på nedrustningsproblemerne, om revisionen af traktaterne og om den finansielle krise.

Ungkarlemiddag

Det futuristiske køkken sætter sig for at undgå de karakteristiske mangler ved ungkarlemiddagen:

  1. Den antihumane ensomhed som skæbnesvangert udpumper en del af mavens vitale kræfter.
  2. Den stilhed, som tyk af meditativ grublen forpester og nedtynger maden.
  3. Manglen på levende, nærværende menneskeligt kød, som er uundværligt for at menneskets smag for kød fortsat kun retter sig mod dyrene.
  4. Den uundgåelige acceleration af kæbernes rytme i flugt fra kedsomheden.

I en sal udsmykket med aeromalerier og aeroskulpturer af futuristerne Tato, Benedetta, Dottori og Mino Rosso vil der på et bord, hvis ben er lavet af harmonikaer, på klingende tallerkener kantet med bjælder, blive serveret en række madportrætter:

  1. ”Blond madportræt”: en god skive stegt kalvekød med to lange pupiller af hvidløg og en uglet frisure af hakket, kogt kål og små grønne salatblade. Dinglende øreringe af røde miniradiser dyppet i honning.
  2. ”Madportræt af en mørk ven”: kinder nøje modelleret i mørdej – moustache og hår af chokolade – store hornhinder af sukkersød mælk – pupiller af lakrids. Et flækket granatæble som mund. Forsynet med et slips af komave i suppe.
  3. ”Madportræt af en nøgen skønhed”: i en glasskål fyldt med nymalket mælk to kogte kapunlår. Det hele bestrøet med violblade.
  4. ”Madportræt af fjenderne”: syv kuber af nougat fra Cremona, som hver foroven har en lille brønd med eddike i og på den ene side er tynget af en stor bjælde.

Aeropoetisk futuristmiddag

I det indre af et tremotorers fly der befinder sig i 3000 meters højde på en todelt himmel; et smægtende skin fra halvmånens grønlige perlemor og en semisfære med halve skyer gennemlynede af lange skorpioner af guld.

Lodret nede opløser en flod af massivt sølv sine hektiske åls munding i et hav af beg nittet med månenikkel.

Vinduet til højre: klingren af glas træ finker og klokker. I munden replicerer den landlige smag af en honningkugle. Blikket flygter til venstre, gennem det andet vindue, for at suge af den hvide anismarmelade der siver fra en sky. Foran de spisende, hvoraf der er tre, erklærer den runde højdemåler: 3000 meter spist. Ved siden af den erklærer dens bordfælle omdrejningstælleren: 20.000 omdrejninger fortæret. På den anden side af højdemåleren erklærer hastighedsmåleren: 200 kilometer fordøjet.

Maven på den menneskelige spisende i midten korrigerer med mange vulgære syrer den ufordøjelige pirrende kraft fra den abstrakte poetiske selvmorderiske månelikør. Munden på den menneskelige spisende til højre sutter på et gult rødt neonrør forgyldt af en evig Afrikasommer.

Gå. Lethed. Tygge på uendeligheden. Lodret på sig selv. Det daglige livs skråhed. Den kunstneriske styrkes opstigningslinje. Varm blød fjern kærlighed. Hænders forgæves nærvær. Indvoldenes kritiske rumlen. Lidt mere honning fra de bier som inspirerede de græske poeter i munden på den futuristiske aerodigter.

Taktilt måltid

Værten vil sørge for, i samarbejde med de futuristiske malere Depero, Balla, Prampolini og Diulgheroff, at fremstille lige så mange pyjamaser som der er middagsgæster: hver pyjamas vil være syet af eller dækket med forskellige taktile materialer, såsom vaskesvampe, kork, sandpapir, filt, aluminiumsplader, børster, ståluld, pap, silke, fløjl osv.

Et par minutter før måltidet vil hver middagsgæst tage en pyjamas på i enrum. Derefter vil de alle blive ført ind i en stor mørklagt sal uden møbler: hurtigt og uden at kunne se noget vil hver gæst vælge sin bordfælle efter en taktil inspiration.

Når valget er foretaget vil alle blive ført ind i spisesalen, som er indrettet med mange små borde til to personer: forbløffelse over den bordfælle som blev angivet af fingrenes yderst raffinerede følsomhed mod de taktile materialer.

Følgende liste af retter vil blive serveret:

  1. ”Polyrytmisk salat”: tjenerne nærmer sig bordene med en æske til hver gæst; æsken er forsynet med et håndsving på venstre side og en suppetallerken af porcelæn, der er skubbet halvt ind i æsken, på højre side. I suppetallerkenen: salatblade uden dressing, dadler og vindruer. De spisende vil med højre hånd føre indholdet af tallerkenen til munden uden brug af bestik, mens de med venstre vil dreje håndsvinget. Dåsen vil således udsende musikalske rytmer, og foran bordene vil alle tjenerne påbegynde en langsom dans med store geometriske bevægelser, som fortsætter indtil spisningen er til ende.
  2. ”Magisk ret”: mindre skåle, som på ydersiden er dækket af ru taktile materialer, vil blive serveret. Man skal holde skålen med venstre hånd og med højre tage de mystiske kugler op, som ligger i den. Alle kuglerne er af brændt sukker, men hver kugle er fyldt med forskellige bestanddele (såsom kandiserede frugter eller tynde skiver af råt kød eller hvidløg eller bananmos eller chokolade eller peber), så de spisende ikke på forhånd kan gætte, hvilken smag de vil få i munden.
  3. ”Taktil urtehave”: Store tallerkener med et rigt udvalg af rå og kogte grøntsager, uden salt, vil blive stillet foran gæsterne. Man kan nyde disse grøntsager som man har lyst til, men uden at bruge hænderne; man begraver ansigtet i tallerkenen og inspireres på denne måde til en sand smagning ved den direkte kontakt med krydderurterne og grøntsagerne på kinderne og læberne. Hver gang gæsterne retter sig op for at tygge stænker tjenerne lavendelparfume og eau de cologne i ansigtet på dem.

Mellem hver ret skal gæsterne, eftersom måltidet er baseret på taktile nydelser, uafbrudt nære deres fingerspidser på deres bordfælles pyjamas.

Kærlighedserklæringsmiddag

En genert, forelsket mand ønsker at udtrykke sine følelser over for en smuk og intelligent kvinde. Til dette formål skal han, på et stort hotels terrasse, i byens nat, lade følgende kærlighedserklæringsmiddag servere for hende:

JegbegærerDem: forret bestående af yderst raffinerede udvalgte småretter som tjeneren kun lader hende beundre, mens hun stiller sig tilfreds med brød og smør.

Tilbedtkød: en stor tallerken lavet af et blankt spejl. I midten kyllingekoteletter parfumeret med ambra og dækket af et tyndt lag kirsebærmarmelade. Hun vil, mens hun spiser, beundre sit spejlbillede i tallerkenen.

SådanviljegelskeDem: små butterdejsrør med fyld af højst forskellig smag, en med svesker, en med æbler kogt i rom, en med kartofler vædet med cognac, en med sød ris osv. Hun vil spise dem alle uden at blinke.

Superpassion: en meget kompakt kage af sød dej. På dens overflade er der små huller fyldt med anis, isnende mynte, rom, enebær og bitter likør.

Inathosmig: en fuldmoden appelsin indelukket i en stor, udhulet peberfrugt og nedsænket i en tyk zabaione med enebær, saltet med små stykker østers og dråber af havvand.

Det hvide begærs middag

Ti negre, hver med en lilje i hånden, samler sig ved bordet i en havneby, grebet af en udefinerlig sindstilstand: en blanding af åndelige tilbøjeligheder og erotisk vilje, som får dem til at brænde efter at erobre de europæiske lande.

Hele salen er nedsunket i mystisk halvskygge, og de usynlige lamper tillader kun akkurat lys nok til at de kan se bordet, som er dækket af tykt mørkt skinnende glas.

En negerkokkepige serverer dem uden et ord tyve friske æg. I hver ende er der prikket et hul og en fin akacieparfume er sprøjtet ind: negrene indånder æggenes indhold uden at knuse skallen.

Dernæst bliver en stor suppeterrin båret ind; den er fyldt med kold mælk med små mozzarellaterninger og muskatvindruer. Negrenes sindstilstand er ubevidst påvirket af alle de hvide eller lyse madvarer.

Negerkokkepigen kommer ind igen med en serveringsbakke med kødet fra en kokosnød indfattet i hvid nougat, lukket inde i flere lag smør og placeret på en seng af kogt ris og flødeskum. Samtidig drikker man ren anis, grappa eller gin. Negrenes følsomhed tilfredsstilles af madens hvide smag-farve-duft, imens der fra loftet langsomt nedsænkes en glødende kugleformet lampe af mælkehvidt glas over bordet, og en duft af jasmin breder sig i hele salen.

Oversat af Majse Aymo-Boot

 

 


F. T. Marinetti: Manifest for det futuristiske køkken

MANIFEST FOR DET FUTURISTISKE KØKKEN
(Gazzetta del Popolo, 28. dec. 1930)

Den italienske futurisme, som er stamfader til talrige udenlandske futurismer og avantgardismer, vil ikke være fange af de verdensomspændende sejre som er vundet ”med blodsudgydelse gennem tyve års store kunstneriske og politiske kampe”, som Benito Mussolini har udtrykt det. Den Italienske Futurisme imødegår atter upopulariteten med dette totale fornyelsesprogram for madlavning.
Af alle kunstneriske og litterære bevægelser er futurismen den eneste, som er essensen af overilet vovemod. 1900-tallets malerkunst og 1900-tallets litteratur er i virkeligheden to yderst moderate højreorienterede futurismer. De forsøger forsigtigt at skabe noget nyt, mens de stadig hænger fast i traditionen, idet de prøver at drage fordel af begge positioner.

Imod pastaen

Af filosofferne er futurismen blevet defineret som ”handlingens mysticisme”, af Benedetto Croce som ”antihistoricisme”, af Graca Aranha som ”frigørelse fra den æstetiske terror”, og af os selv som ”nyskabende italiensk stolthed”, formlen på et ”originalt kunst-liv”, ”fartens religion”, ”menneskets maksimale stræben mod syntesen”, ”åndelig hygiejne”, ”metode til uundgåelig skabelse”, ” hurtig geometrisk pragt”, ”maskinens æstetik”.
Sædvanen utro ignorerer vi futurister traditionens evindelige belæring for at for enhver pris opfinde noget nyt, som alle anser for vanvittigt.
Selv om vi medgiver, at dårligt eller groft ernærede mænd gennem tiderne har udført store bedrifter, understreger vi følgende sandhed: man tænker man drømmer og man handler i overensstemmelse med hvad man spiser og drikker.

Vi rådfører os i denne sag med vores læber, vores tunge, vores gane, vores smagspapiller og vores spytsekret og indtræder således på genial vis i mavesækkens kemi.
Vi futurister føler at elskovens vellyst hos manden er en afgrund som udhuler ham fra top til tå, mens den hos kvinden er vandret og vifteformet. Ganens vellyst er derimod for både manden og kvinden en opstigende bevægelse fra bund til top i den menneskelige krop. Vi føler desuden nødvendigheden af at forhindre den italienske mand i at blive en massiv blytung klods af blindhed og uigennemsigtighed. I stedet burde han harmonere stadigt mere med den italienske kvinde, en slank transparent spiral af lidenskab, ømhed, lys, vilje, fremdrift og heroisk udholdenhed. Lad os gøre de italienske kroppe spændstige og egnede til de fjerlette aluminiumstoge som snart vil erstatte de nuværende tunge toge af jern træ stål.
Vi futurister er overbeviste om at et muligt, fremtidigt krigsudbrud vil blive vundet af det mest adrætte og udfarende folk. Derfor, efter at have smidiggjort verdenslitteraturen med ord i frihed og den simultane stil, udtømt kedsomhedens teater ved brug af alogiske overraskende synteser og dramaer med ubesjælede genstande, umådeliggjort plastikken gennem antirealismen, skabt den arkitektoniske geometriske pragt uden dekorativisme samt abstrakte film og fotografier, vil vi nu oprette et køkken egnet til et stadigt hurtigere og mere luftbårent liv.

Følgende finder vi nødvendigt:

  1. Afskaffelse af pastaen, denne absurde italienske gastronomiske religion.

Måske gavner det englænderne at spise tørret fisk, roastbeef og budding, hollænderne at spise kogt kød med ost, tyskerne at spise sauerkraut, røget flæsk og kødpølse; men det gavner ikke italienerne at spise pasta. Eksempelvis står pastaen i modsætning til napolitanernes livlige ånd og gavmilde og intuitive lidenskabelige sjæl. Napolitanerne har været heltemodige krigere, inspirerede kunstnere, medrivende talere, åndfulde advokater og ihærdige landmænd til trods for den store portion daglige pasta. Men ved dog at spise den har de udviklet den typiske ironiske og sentimentale skepsis, som ofte kvæler deres begejstring.

En yderst begavet napolitansk professor, doktor Signorelli, skriver: ”Til forskel fra brød og ris er pasta en fødevare som man sluger uden at tygge. Hovedparten af denne stivelsesfyldte fødevare bliver fordøjet i munden af spyttet, hvorved leveren og nyrerne frigøres for arbejdet med omdannelsen. Dette fører til uligevægt og forstyrrelse af disse organer. Heraf opstår: slaphed, pessimisme, nostalgisk handlingslammelse og ligegyldighed”.

Indbydelse til kemien

Pastaen, som er 40% mindre nærende end kød, fisk og bælgfrugter, binder med sit sammenfiltrede garn nutidens italienere til Penelopes langsomme væv og til sejlskibet i søvnig venten på vind. Hvorfor bliver det umådelige netværk af kort- og langbølger, som det italienske geni har udspredt henover oceaner og kontinenter, og de landskaber af farve form larm som radio og fjernsyn lader sejle rundt om jorden, stadigt modsvaret af pastaens massive tyngde?
Pastaens forsvarere bærer dens kugle i maven som tugthusfanger, dens ruin i maven som arkæologer. Husk tillige, at afskaffelsen af pastaen vil befri Italien fra det dyre udenlandske korn og begunstige den italienske risindustri.

  1. Afskaffelse af vægt og fylde i forståelsen af og værdsættelsen af føde.
  2. Afskaffelse af traditionelle sammensætninger til fordel for eksperimenter med alle nye sammensætninger, også selvom de måtte forekomme absurde, efter råd fra Jarro Maincave og andre futuristiske kokke.
  3. Afskaffelse af dagligdagens middelmådighed hvad angår ganens nydelser.

Vi opfordrer kemikerne til at gøre deres pligt og snarest give kroppen de nødvendige kalorier gennem de rette næringsstoffer – sammensætninger af albuminstoffer, kunstige fedtstoffer og vitaminer i pulver- eller pilleform – som Staten vil uddele gratis. Man vil derved opnå en reel sænkning af leveomkostninger og lønninger og en tilsvarende reducering af arbejdstimer. I dag er kun én arbejder nødvendig pr. totusind kilowatt. Maskinerne vil snart udgøre et lydigt proletariat af jern stål aluminium til tjeneste for menneskeheden, som vil være næsten helt lettet for manuelt arbejde; dette vil være begrænset til to-tre timer dagligt, hvilket tillader hver enkelt at bruge de øvrige timer til med tanken at perfektionere og forædle kunsten og se frem til perfekte måltider. I alle samfundets lag skal måltiderne være perfekte, men distancerede fra dagligdagens næringsstoffer.

Et perfekt måltid kræver:

1. En original harmoni mellem borddækningen (glas porcelæn udsmykning) og madens duft og smag.
2. En absolut originalitet hvad angår maden.

 ”Skulpturelt kød”

Eksempel: for at tilberede laks fra Alaska i solstråler med Mars-sovs tager man en god laks fra Alaska, skærer den ud og griller den med salt, peber og en god olie til den er smukt gylden. Tilsæt overskårne tomater, som på forhånd er grillet med persille og hvidløg. Ved serveringen fletter man et skakbræt af ansjosfileter og placerer det på laksestykkerne. På hver portion en rondel af citron med kapers. Sovsen laves af ansjoser, hårdkogte æggeblommer, basilikum, olivenolie og et lille glas af den italienske likør Aurum; det hele passeres gennem en sigte (formel af Bulgheroni, chefkok på Penna d’oca).

Eksempel: for at tilberede skovsneppe al Monterosa med Venus-sovs tager man en god skovsneppe, rengør den, dækker dens mave med skiver af skinke og spæk, kommer den i en kasserolle med smør, salt, peber og enebær og steger den i en meget varm ovn et kvarter mens man væder den med cognac. Derpå tages den op af kasserollen og placeres straks på et stort stykke kvadratisk ristet brød dyppet i rom og cognac; den dækkes med butterdej. Sæt den i ovnen igen indtil butterdejen er bagt. Server med følgende sovs: et halvt glas marsala og hvidvin, fire spsk. blåbær samt finthakket appelsinskal; kog det hele i ti minutter. Hæld sovsen i sovsekanden og server den meget varm (formel af Bulgheroni, chefkok på Penna d’oca).

3. Opfindelsen af komplekse velsmagende skulpturer hvis originale harmoni mellem form og farve nærer øjnene og ægger fantasien før den frister læberne.

Eksempel: Skulpturelt kød skabt af den futuristiske maler Fillìa, en samlende fortolkning af de italienske landskaber bestående af en stor cylinder af kalvefars som er stegt og fyldt med elleve forskellige slags kogte grøntsager. Denne cylinder placeres lodret midt på tallerkenen, krones med et tykt lag honning og støttes i bunden af en ring af pølse som hviler på tre gyldne kugler af kyllingekød.

 Ækvator + Nordpolen

Eksempel: den spiselige madskulptur Ækvator + Nordpolen er skabt af den futuristiske maler Enrico Prampolini og består af et ækvatorisk hav af rå gule æggeblommer med salt peber citron. I midten rejser sig en lys kegle af stiftpiskede æggehvider fyldt med stykker af appelsin som saftige skiver af solen. Toppen af keglen er tæt besat med stykker af sort trøffel skåret i form som sorte flyvemaskiner i færd med at erobre zenit.

Disse velsmagende farverige duftende og taktile skulpturelle bygninger vil udgøre perfekte simultane måltider.

4. Afskaffelse af kniv og gaffel ved spisningen af madskulpturer for at give taktil nydelse før maden når læberne.
5. Brug af duftenes kunst for at fremme smagen.
Hver ret skal indledes af en duft som siden drives bort fra bordet af ventilatorer.
6. Brug af musik, begrænset til intervallet mellem hver ret for ikke at distrahere tungen og ganens følsomhed; musikken tjener til at udslette den smag man just har nydt og genoprette smagssansens jomfruelighed.
7. Afskaffelse af retoriske færdigheder og politik ved bordet.
8. Afmålt brug af poesi og musik som pludselige ingredienser der med deres sensuelle intensitet vil antænde smagen i en given ret.
9. Mellem hver ret en hurtig præsentation af andre retter for øjnene og næseborene af gæsterne, nogle som senere vil blive spist og nogle som ikke vil blive det, for at skærpe nysgerrigheden, overraskelsen og fantasien.
10. Skabelse af simultane og afvekslende mundfulde som indeholder ti eller tyve forskellige smagskomponenter der skal opfanges på få øjeblikke. Disse mundfulde vil have den samme umådeliggørende funktion i det futuristiske køkken som billeder har i litteraturen. En given mundfuld kan opsummere en hel livstid, udfoldelsen af en elskovsfuld passion eller en rejse i Det Fjerne Østen.
11. Et udstyr af videnskabelige hjælpemidler i køkkenet: ozongeneratorer som giver væsker og madvarer en duft af ozon, lamper der udsender ultraviolette stråler (eftersom mange fødevarer, der har været udsat for ultraviolet bestråling, får aktive egenskaber, bliver lettere at fordøje, modvirker engelsk syge hos børn osv.), elektrolysatorer som dekomponerer saftekstrakt osv., således at der fra et velkendt produkt kan skabes et nyt produkt med nye egenskaber, kollodiale møller som muliggør pulverisering af mel, tørrede frugter, krydderier osv., destillationsapparater med atmosfærisk tryk og vakuum, autoklavecentrifuger, dialysatorer. Brugen af disse apparater bør være videnskabelig, således at man undgår fejl som f.eks. kogning af fødevarer i trykluftskogere, hvis høje temperatur ødelægger de aktive stoffer (vitaminer osv.). De kemiske indikatorer vil påvise syre- og baseforholdene i sovse og kan bruges til at korrigere eventuelle fejl: for lidt salt, for meget eddike, for pebret, for sødt.

F.T. Marinetti

Oversat af Majse Aymo-Boot


Sebastiano Vassalli: Massakretid

For nogle år siden oversatte jeg noget af Massakretid til et nummer af Banana Split. Det var ikke hele oversættelsen der kom med i tidsskriftet, så nu lægger jeg den hele ud her. Sebastiano Vassalli er mest kendt for historiske romaner, men denne her tidlige bog fra 1970 er noget helt andet. Den er skrevet i et benhårdt og voldsomt, ruinagtigt sprog, en slags forvreden og knudret traktatstil fuld af neologismer, ord der mangler begyndelsen og (pseudo)arkaiske stavemåder.

 

uddrag af
SEBASTIANO VASSALLI: MASSAKRETID (Tempo di màssacro, 1970).
Oversat fra italiensk af Majse Aymo-Boot

 

OM INDIVIDUEL KRIG MOD SIG SJELV (1 point):

om krig mod sig sjelv dette er en kortfattet note, om den selvkørende fortvivleriske drejen sig i sit omrids eller spejlen sig i elendighed, skillen sig af med skæbner med faktureringer med sardoniske tyste veråb, uden muligt bekvemmelighedsfuldt afsind, ejheller understøttelse af sløvelige biltransporter, pisk, masturbattioner, flakellationer, hudstrygning, til afgørende træthed i hjernens sener som bøjer sig tænder skærer læber bevæger sig for at smile grønt, den voltariske modstand varierer fra toben til toben, nogle løser spontant stremerne ved udvæltning af det indre som de fficielt sublimerer, andre smeder rænker for systemet klatrende med den frie fod men det er sporadiske tilfælde, afslutningen er altid velgørende tilrådighedsstilning af sovemiddel strikke barberblad smadren mod stenbro rottegift velgørende nitritsyre og lignende, andre mere hidsige og sangvinske bruger økse, tveøkse, gaffel eller tang, lang bordsyl til ossobuco, eller kranieknuseri: andre drukner sig i kloakker, kanaler eller afløb, tankvogne, ilister smadrer sig selv på motorvejene (det vrimler med dem); andre sømmer eller nagler sig fast til dørstolper, opgivet selvkritisk ontrol, man kommer sig i ovnen eller likviderer sig selv elektrisk: jeg agter ej at sige mere om resten thi emnet er bekrevet i digre håndbøger, i blade, i pjecer, for længst elendigt og overforældet

 

OM INDIVIDUEL KRIG MOD INDIVIDUEL FIENDE (2 points):

Om individuel krig mod individuel fiende kalendarisk afsondrende note a) duel b) massakre fra baghold eller fra ryggen c) edragerisk langsom indirekte massakre på bankkonto på elskere efterkommere slægtninge eller beslægtede d) edragerisk massakre som vi definerer som meget langsom hvad angår tid og steder og situationer og samtaler for at nedbryde ingskillingen hos ovennævnte individuelle smuldrende fiende, denne praksis kan altid overgå til primær situation, pelsløs tobens krig mod sit eget forpiinte selv, afslutningen sker altid som allerede ovenfor anført med sovemiddel strikke barberblad smadren mod stenbro rottegift velgørende nitritsyre og så videre, grndet let tilbagevenden til foregående sider ej mere om slig praksis i nærværende udlægning:
duel (om metoder til udførelse af en – ):
om våbnenes farver (hvide, sorte, blålige, rosenrøde eller skarlagenrøde, osv.)
om spørgsmålet om våbnenes talmæssighed (om jævnbyrdige, forskellige eller ulige våben)
om beskaffenheden af våbnene (praktisk talt uendeligt: galge, gaffel, spid, spød, én- eller flertandede harpuner, bagladevåben, forladevåben, geværer, maskingeværer, nakkedrag, dunk i maven, kraftige kæbestød som hindring, borde, stole, flasker af en hvilken som helst fremtoning, bind af ordbøger, sømbeslåede sko, ketchere, sten, kæppe, skruetrækkere lommesvensknøgler knive, kamp på spytklatter til sidste dråbe, på albuestød, på skub, på faste, på konfetti
om den numeriske kvalitet af blod som afgydes (af første, anden, tredje, fjerde, femte og så videre, følgende efter)
på nært hold er duellen altid forvirring, prygl, af bid af vridninger af hårafrivninger af opirøvstopninger med sekundært eller primært erotisk formål; på fjernere hold kommer ballet, teater; endnu længere væk udføres den med list, idet man spiller på tid og sted, gennem tredjemand, med maskiner; men lad os gå over til massakre fra baghold, her følger:
massakre fra baghold eller fra ryggen (om steder og metoder til udførelse af en –):
om steder:
a) mod den der forudaner massakren som trues ham begået
b) mod den der er intetanende om massakre
om metoder:
a) mod den der forudaner massakren som trues ham begået
b) mod den der er intetanende om massakre, men bevæbnet
c) mod den forsvarløse tåbe, der er intetanende om massakre
for den forsvarsløse tåbe, der er intetanende om massakre er ethvert sted et massakrested, enhver bevægelse, eller metode, eller praksis såvel med ritualer som uden, er velegnede, legnede, til massakre; for den der er intetanende om massakre, men bevæbnet, kræves der et snuhedstillæg, en ammunitionsembargo, projektilet inde i skulderbladet som kommer ud af brystbenet, enstrehåndskarateslaget i lungen, det dødbringende på forhånd givne sovemiddel, men instinktivt vil den listige, langvarigt bevæbnede som forventer massakre, holdt oppe af trist skændig jordnær skammelig ynkelig fej tvang til at eksistere ikke løbe risikoen, men modsætte sig tålmodigt med en strøm af futile og muntre baghold, af grove fantasifulde nyopfundne løjer som kunne være at anbringe: giftige skorpioner i sengen, snog i køkkenvasken, falsk skelet i plastic fjernstyret med impulser, elektrochok under søvnen, indtil man danser sanktvejtsdans
edragerisk langsom indirekte massakre (om tider og steder til udførelse af en – ):
dette er en variation af det foregående, men skjult, med pludselige opspring, med fordækthed som man plejer over for de forhærdede, snu, bevæbnede, sardoniske eller af flere grunde frygtede fjender som forudaner massakren: man sætter den i værk med ildebrande (et halvt point), barneopsprætning (1 point), bagtalelse (et halvt point), ulykker såsom tilfældige gaseksplosioner eller faldende tagsten (et halvt point), epidemier blandt tjenestefolkene (1 point), massedødsfald hos kyllinger eller husdyr eller kæledyr (et halvt point), kødelige fristelser møntet på ægtefælle (et halvt point) og andre lignende metoder

 

OM INDIVIDUEL KRIG MOD SOCIALE KATEGORIER, POLITISKE PARTIER OSV., MED MASSAKRE SOM KLART OG BEVIDST ENDEMÅL (præmier fra 50 points, som fastsættes fra gang til gang, efter global kvantitativ massakrevurdering):

denne er altid rosværdig, hvis den føres til massakrens ende: den næres af had og list, den dtrykkes ykkende og edragerisk som poetisk krig, med propaganda, med ommende massemyrdende martyrer: til sidst falder de, anonyme. hvad betyder det? når blot man insisterer metodisk på den afsindige falden næsegrus, idet man kraftigt skubbende skubber i de skæbner som altid truer, eller med ovennævnte redskab undersøger dem som i en kildren. Dette er poetisk krig (50 points): upopulær, udiplomatisk. Den føres med lysskyhed, små saboteringer, uskadeliggørende dialekt, nullificerende retorik, overskæring af forbindelseslinjer, nederdrægtig enkeltnedvridning, massiv tilførsel af enhver form for lingvistisk affald ind i verbets kanaler, ufølsomme udefrakommende skub henimod roderi, vildelse, besvimelse, kosmisk forvirring, manglende forståelse for børn, enkemassakreringer, lejrkoncentrationer, trafikpropper, deportation til stranden om søndagen, ski-områder og lignende, tilførsel af hælere, af udpinte ludere der overfalder dig på gadehjørnerne, af calabresere som straks stikker dig ned, af hunde som skider i søjlegangene, af skrofuløse, nærige, klynkevorne, hidsige, vilde, polemiske for enhver pris, frugtbarhedsgivende, til sæbe omdannelige toben, bondske voldtægtsmænd, hustruknivstikkere, ruffere, bagtalende sladrehanke, bankrøvere, bananrygere og fortsat

 

OM INDIVIDUEL KRIG MOD DEN MENNESKELIGE RACE, TOTAL METAFYSISK MASSAKRE: DETTE ER POETISK KRIG I ORDETS FULDE BETYDNING (1000 points):

denne er sublim eller tragisk: altid poetisk: uopnåelig, nyttesløs. Man lever snarere end kæmper: ofte henfalder den aspirerende massemorder til martyriet, det sønderriver ham i henhold til første paragraf: ”om individuel krig mod sig sjelv”. men idet man bliver fortrolig med den mister den værdi, bliver komisk og jammerlig

katalog over visse af de gængse midler strumenter til krig mod den menneskelige race (homo insipiens), total metafysisk massakre:

abnormitet, abort, abstraktion, adjektiv, affaldspapir, afføring, afrodisiakum, afskedigelse, afpresning, afsværgen, aggression, akrobatik, alfabet, algebra, alibi, alkoholisme, alkymi, allegori, amerika, anakronisme, analfabetisme, anarki, angst, antimilitarisme, apopleksi, arabien, ariosto, arkaisme, arketype, armod, askese, atombombe, attentat, avantgarde, baghold, bagvaskelse, balde, ballade, bandeord, barberblad, beckett samuel, beduin, begravelse, betatron, betleri, bibliotek, bitterhed, blodbad, blækklat, bolsjevisme, bombe, borgerskab, brag, bruno giordano, brutalitet, bule, bundfald, bæst, bøddel, camorra, campanella tommaso, carboneria, censur, cia, clairvoyance, cyankalium, cølibat, dadaisme, deflation, deflorering, dekadence, delirium, demagogi, demonstration, deportation, depravation, desillusion, despoti, diktatur, dityrambe, dolk, drab, drukning, drøm, duel, duet, dumhed, dunkelhed, død, dødningehoved, dødskamp, dårligt humør, eklekticisme, ekspansionspolitik, eksperimentering, ekstase, ekstravagance, elendighed, ellevestavelsesvers, embedsmisrøgt, empiri, enfoldighed, enigma, entusiame, epidemi, epifani, epigram, epikuræisme, epilepsi, erektion, eskadrille, eventyr, fascisme, fadermord, fadæse, fanatisme, fantasi, fantasme, fejl, feticisme, fingeraftryk, fis, fjæs, flag, flugt, fnat, folk, folkeafstemning, folkefører, forarming, forblindelse, forbløffelse, forbrydelse, fordærvelse, foregriben, forgrimmelse, forgængelighed, forvirring, fork, fornedrelse, forpligtelse, forrådnelse, forskning, fortvivlelse, fremmedgørelse, fråseri, fuldskab, futurisme, fædreland, fæhoved, fænomen, gadetøs, galskab, gendarm, geni, genstridighed, gift, grubleri, grusomhed, grøft, grænse, gud, guillotine, gødning, had, hallucination, harakiri, haubits, hekseri, henrettelse ved skydning, hentydning, hermafrodit, herredømme, hjernebetændelse, homoseksualitet, hul, humanist, humbug, hustrumord, hyperbel, hyrdedigt, hæderlighed, hæler, hær, hævn, hån, hårmanke, idealisme, idioti, ihjelslåelse, ihærdighed, ildebrand, illumination, illusion, imperfektion, impotens, indbrud, infanteri, infektion, inflation, injurie, intrige, intuition, iscenesættelse, japan, kabbala, kamp, kanalje, kandidatgrad, kanon, karfunkel, kaserne, kasino, kastrering, kina, kleptomani, knaphed, knivstik, knytnæveslag, kokain, komik, kommunisme, konflikt, konformisme, krænkelse, kuldegysning, kultur, kusse, kvalme, kvælning, labyrint, landevejsrøveri, landsforvisning, latin, latrin, latter, latterliggørelse, lavement, liderlighed, lig, litteratur, liturgi, logik, lokum, lort, lovovertrædelse, lovprisning, lussing, lynchning, lyrisme, lystighed, lønslave, mafia, magi, malle, mani, manierisme, manifest, manuskript, mareridt, martyrium, marxisme, maskingevær, maveplasker, melankoli, menneskemængde, menstruum, messias, metafor, metamorfose, michaux henry, middelmådighed, militarisme, mimese, misantropi, missil, mistillid, modermord, modstand, monolog, monstrøsitet, moralisme, morfin, morfologi, mord, mytteri, mystifikation, mytologi, mærkværdighed, møg, narko, nazisme, nedbrydning, nedslagtning, negation, neger, nekrose, nemesis, neutron, nid, norm, nummer, nyttesløshed, nøgenhed, oberster, obskønitet, offerfest, okkultisme, omringning, onde øjne, onomatopoietikon, ophidselse, opkast, opskræmthed, opløsning, oprustning, oprør, opstand, ord, orgasme, overlevelse, overpisning, pacifisme, parodi, partering, patos, patron, pavelig rundskrivelse, perfiditet, pessimisme, pest, pik, pille, plageånd, plakat, politik, popularisering, pornografi, presse, prestige, proletariat, prostitution, protest, protoplasma, provokation, racisme, radioaktivitet, rapsodi, reaktion, realisme, regression, remse, repressalie, revolver, revolution, ritual, roman, romantik, rufferi, røv, røveri, råddenskab, sabelhug, samfund, sammenklumpning, sammenstyrtning, sammensværgelse, sarkasme, satire, science fiction, selvmord, senilitet, sex, sexfantasi, sjofelhed, skafot, skarlagensfeber, skarn, skepsis, skik, skisme, skrigeri, skræk, skrål, skud, skur, skøge, slang, slaphed, slid, smiger, smuds, småpenge, snedighed, snigskytte, solnedgang, sonate, sonet, sorg, sodomi, sofisme, spiritisme, spot, sprængning, spøgelse, stammen, statistik, stenkast, stikkeri, stoicisme, student, studenterliv, stupiditet, surrealisme, svastika, svigt, svineri, svøbe, sværd, sydafrika, syfilis, symbol, symmetri, syndikalisme, symptom, synskhed, system, sænkning, sår, tanke, teologi, terrorisme, tiggerliv, tilbagemeldning, tilintetgørelse, tjekkoslovakiet, to-ben, torpedofly, terrorisme, tro, trængsel, tugthus, tummel, transvestitisme, tåbelighed, tuden, tumult, udmattelse, udrensning, udryddelse, udsulter, udvandring uenighed, ulykke, ulæselighed, umådelighed, underernæring, underkuelse, undertrykkelse, uro, uvirkelighed, vampyr, vanvid, vellyst, venstrefløj, viden, vildfarelse, vildskab, vits, vrede, vivisektion, vitriol, vietnam, voldtægt, vrøvl, xenofobi, ægteskab, ængstelse, ødelæggelse, ørefigen, ådsel, åndssvaghed osv.

 

OM FOLKEKRIG MOD DEN TILSTØDENDE RACE, ELLER USYMPATISKE, ELLER BESVÆRLIGE, MED MASSAKRE SOM OVERLAGT OG PLANLAGT ENDELIGT MÅL (som ovenf.):

det er en marginal note for historikere, som i praksis kan ndgå i den foregående paragraf, hvor der indkredses, der plyses. for den kongeniale indstilling som udvikler sig i folkene til den nøje afgrænsede, tionaliserede massakre, kontrolleret i dens beklagelige midler og mål, er et defrakommende tryk altid nødvendigt for folkelig gliden mod det mål der higes efter, som viser sig ved profylaktisk, ved liturgisk eksplosion, destaurering af opsigelse af den tobenede i en hvilken som helst fremtoning, til ukontrollabel ustoppelig massakre, af vrøvlende afsindige udryddende folk, mod dem selv og andre folk, til endeligt kaos, som er flydt over i lymfekapillæerne, mens fra oven månebaserede og omkringliggende satelliter afskyder atomiske missiler, mens bakterierne kribler henover den gærende klode, og gas, fælder, snarer, skjulte miner, gift og galopperende pidemier skaber massakretid: og dette defrakommende tryk defineres som poetisk, ligesom den store generalgæringsprøve er poetisk, den spastiske kkraft trækkraft som tegner sig i horisonten, den store aflejringskrise mod det kosmiske mørke, ophævelsen af nyttesløse tider, af mindelige eller for længst idiotiske steder, af tilbagevendende situationer

 

FØRSTE PENDIKS EDRØRENDE INDIVIDUEL KRIG ELLER FOLKEKRIG EFTER POINTS OG PROPAGANDISTISKE TITLER SOM OMDANNES TIL PRÆMIER, MED PÅFØLGENDE KATALOG OG ANVISNINGER TIL BRUG:

der uddeles tildeles plade præmier for mindst 5 points, inddelt som efter klasser a) præmier alt inklusive til den mådelige massemorder (fra 5 til 20 points) b) præmier alt inklusive til den erfarne massemorder (fra 20 til 100 points) c) præmier alt inklusive til den paradigmatisk udmærkede massemorder (fra 100 points og fortsat)

præmierne står i våben, lidet værdifulde valutaer, ledelse af fabrikker eller ydroelektriske centraler, deltagelse i afgørende eller flydelsesrig politisk kaste, tilladelse til at sove på offentlige bænke, til at indgå ægteskab med kvinder besvangrede af andre, til at dræbe, til at planlægge massakrer, til at spise efterladenskaber fra andres bord; præmierne er lmisser, trøst eller hjælp gennem pavelig gerning og røde kors, at kysse og slikke godgøreres hænder, ansættelser i store tydningsfulde irksomheder såsom fiat eller montedison, med tilstødende præfabrikeret lejlighed, menage a trois, ørnehave til rollingerne; og ugentlig rabat i biografen; præmierne er populære værker til folkeoplysning, cyklopædier, pornobøger, pornoblade, nobelprisromaner fra nittensyvogtredive, hæfter, klummer af pasolini, medlemskort, benzinkuponer, vaccinationer, gratis dtrækning af enten kindtand eller mandler, transplantation af hjerte eller anden legemsdel ved sygesikringen, tre minutters hjernevask, nøjelig musik til befordring af fabriksprodukter, latin lover til damerne efter eget valg, og andre ting i katalog

 

FØLGESÆTNING TIL POETISK KRIG VED GISNING OM DET KOMMENDE

den udføres som sagt længere oppe ved spaltning indført i den tobenede race, idet man umådeholdent forbitrer og forværrer modsætningerne, ved indstiftelse af folkeligt tillægsindivid, ved metafysisk massakre; den næres af had som glider over i udryddelse; dette er allerede velkendt; mindre velkendt er den maksimale udvidelse af begrebet om poetisk krig, som defineres som brud på den kosmiske orden, afvigelse fra enhver foreskreven kurs, i det mikroskopiske og det makroskopiske, i ubegrænsningen og det høje; fra parkering i forbudt zone til folkemord, fra fonetisk transgression til kulturrevolution, fra ikke at gå med prikket slips når alle går med prikket slips til en hel planets (som kunne være denne, som er inficeret og som vi kalder vores) frigørelse fra sin foreskrevne bane hvem ved hvordan og hvornår som sender den hvem ved hvorhen (dette ville være en glimrende løsning på metafysisk massakre)


Godnat og sov godt